Ordet traume bliver brugt mange steder i dag. Men hvad betyder det egentligt? og hvorfor er det så vigtigt at forstå - både for os selv og for dem, vi holder af?
Traumer handler ikke kun om store ulykker eller dramtiske begivenheder. Traumerhandler om det, der sker inde i et menneske, når noget bliver for meget, for voldsomt eller ensomt til, at kroppen og psyken kan håndtere det.
Traumer handler om reaktioner, ikke om begivenheden.
Traume er det, der sker i kroppen, når vi bliver overvældet
Et traume opstår, når:
- noget sker for hurtigt
- noget sker for voldsomt
- noget sker for længe
- eller når noget vigtigt ikke sker (Fx omsorg, tryghed, støtte)
Traume er altså ikke kun "det, der skete". Det er også, det der manglede.
Et barn, der vokser op uden følelsesmæssig støtte, kan være lige så traumatiseret som et barn, der oplever en enkel voldsom hændelse. kroppen reagerer på fraværet af tryghed på samme måde, som den reagerer på fare.
Traumer sætter sig i nervesystemet
Hvis man ikke får hjælp, støtte eller tryghed bagefter, kan kroppen blive "hængende" i disse tilstande. Det er derfor, mange voksne med barndomstraumer:
Når noget, bliver for meget, går kroppen i overlevelse:
- bliver hurtigt overvældede
- har svært ved at finde ro
- reagerer stærkt i konflikter
- føler sig forkerte eller " for meget"
- kæmper med relationer
- mister energi uden at forstå hvorfor
Det er ikke personlighed. Det er et nervesystem, der har gjort sit bedste for at overleve.
Traumer kan være synlige - men ofte er de usynlige
Nogle traumer er tydelige: ulykker, vold, misbrug.
Men mange traumer er stille og skjulte:
- at vokse op uden følelsesmæssig støtte
- at blive ignoreret eller afvist
- at være alene med svære følelser
- at skulle være "den stærke" som barn
- at leve i uforudsigelighed
- at mangle tryghed og stabilitet
Disse traumer bliver ofte overset - også af personen selv. Men de påvirker alt: relationer, selvværd, grænser, tillid og nervesystem.
Traumer betyder ikke, at man er ødelagt
Det er vigtigt at sige højt:
Et traume er ikke en fejl i dig. det er tegn på, at du har overlevet noget svært.
Traumer siger ikke noget om din værdi. de siger noget om dine vilkår.
og det bedste er:
Traumer kan heles.
Nervesystemet kan falde til ro.
Relationer kan ændres.
Mønstre kan ændres.
Livet kan blive lettere.
Heling er mulig - og den starter med forståelse.
Hvorfor jeg skriver om det her
jeg skriver ikke som terapeut - endnu.
jeg skriver som menneske, der brænder for at forstå traumer og heling, og som drømmer om at hjælpe andre professionelt i fremtiden.
jeg skriver for at gøre viden tilgængelig.
For at skabe håb.
For at vise, at ingen er alene med deres reaktioner.
Og for at bygge bro mellem mennesker og forståelse.
Kommentarer