postkassen#3 til Mor
kære mor. Du har aldrig været som de andre. Du var stærk, stædig, skæv og fuld af liv. Du lærte mig at tænkte selv, selv når det gjorde ondt. Du elskede mig på din egen måde - ikke med kram og ord, men med handling og blik. Nu er du syg. Frontallappen demens , siger de. Jeg siger: du forsvinder i små stykker, og jeg samler dem på, en efter en. Du siger ting, du aldrig ville have sagt. Du glemmer, og jeg husker for os begge. Du bliver vred, og jeg prøver at finde dig bag vreden. Men du er stadig dig. ikke som før, men stadig dig. og jeg elsker dig - ikke kun som du var, men som du er nu. selv når du ikke husker mig. selv når du ikke husker dig selv. Vores forhold har aldrig vært nemt. men det har altid været ægte. og det vil det altid være. - postkassen