postkasse#2: Ti hende, jeg var, før jeg blev mor

 Kære dig.

Dig med rodet hår og ro i kroppen. Dig, der sov længe og spiste morgenmad klokken 12. dig, der skrev dig selv ud mørket og ind i lyset - uden at vide, at du en dag skulle blive nogens tryghed.

Jeg savner dig. ikke fordi du var bedre. Men fordi du var fri på en måde, jeg ikke er nu. Du havde tid til at tænke, til at danse, til at glemme.

Men du skal vide: 

Jeg har ikke mistet dig. Du bor stadig i mig, i de små øjeblikke hvor jeg husker at trække vejret. Når jeg laver mad med kærlighed. Når jeg skriver med vrede og varme. Når jeg vælger mig selv - selvom det koster.

Du var starten.

jeg er forsættelsen.

og vi er begge ægte.

- postkassen